AI-workshop
AI-workshop for virksomheder
Tre til otte timer hos jer, hvor jeres medarbejdere arbejder med deres egne opgaver i AI. De går fra bordet med løsninger, der virker mandag morgen, ikke med noter.
30 minutter. Ingen forpligtelser. I får en ærlig vurdering.
Billedet er skabt med AI. Hvorfor jeg skriver det
Målgruppe
Hvornår giver det mening
En workshop passer, når I gerne vil i gang, men ikke er sikre på hvor. Måske har nogle af jer prøvet ChatGPT lidt, og resten har ikke rørt det. Måske har I hørt, at AI kan spare tid, uden at kunne pege på hvilke opgaver det gælder hos jer.
Jeg tager udgangspunkt i de opgaver, I faktisk sidder med. Vi arbejder i jeres egne mails, tilbud, rapporter og planer. Derfor er loftet 15 deltagere: alle skal nå at få hjælp til deres eget.
Er I flere end 15, er det et inspirationsoplæg, I skal have. Der fortæller og viser jeg, og deltagerne arbejder ikke selv.
Workshoppen er første skridt i jeres AI-adoption. Adoption er dét, der afgør, om pengene var givet godt ud: bruger folk stadig værktøjet, når jeg er kørt hjem igen. Derfor slutter dagen med, hvad I gør i næste uge, og derfor måler jeg tilfredshed og tidsbesparelse bagefter.
Sådan foregår det
Program og leverancer
- 3 til 8 timer hos jer, med maks. 15 deltagere. Vi aftaler længden ud fra, hvad I skal nå
- Alle sidder selv ved tastaturet og arbejder med deres egne opgaver
- Har I allerede valgt et værktøj, arbejder vi i det
- Har I ikke valgt endnu, viser jeg jer forskellen på ChatGPT, Claude og Mistral hos jer, så I kan vælge på et oplyst grundlag
- Ingen af jer behøver en betalt konto på forhånd
- Vi finder de opgaver, hvor AI faktisk flytter noget, og lader resten ligge
- Jeg måler tilfredshed og tidsbesparelse efter forløbet
Pris
Pris
Fra 6.000 kr. ekskl. moms
Plus kørsel efter statens takst. Endelig pris aftales efter et gratis afklaringsmøde, hvor vi finder ud af, hvad I har brug for.
- 3 til 8 timer hos jer, maks. 15 deltagere
- Forberedelse ud fra jeres opgaver
- Kundeundersøgelse efter forløbet
Resultater
Dokumentation
- NPS 93 i mine kundeundersøgelser. Skalaen går fra −100 til 100.
- 5,9 ud af 6 i tilfredshed med både produkt og undervisning.
- 100 % oplever højere kvalitet i deres arbejde.
- Alle sparer mindst 20 % af tiden på de opgaver, jeg hjælper med.
"Nicolai havde forstået og forberedt mine udfordringer og de emner jeg ønskede at kende bedre. Det var både meget konkret og lavpraktisk."
Deltager, 1:1-forløb
Fra mine egne kundeundersøgelser hos alle kunder, der har ønsket at give feedback.
Cases
Leveret arbejde
- Træningsagent til professionel atlet. Personlig træningsagent, der læser atletens egne sundhedsdata og hver uge leverer en færdig træningsplan. Leveret, betalt og bygget med samme metode, som jeg underviser i.
- Personlig GPT til en ejendomsmæglerforretning. Den forbereder salgsmateriale, strukturerer beskrivelser og kvalitetssikrer teksterne i forretningens egen stil.
- Fonds-GPT til ansøgninger. Skræddersyet GPT, der analyserer fondes krav og holder den røde tråd gennem hele ansøgningen.
- HviskeNico, dansk diktering. Startede som mit eget værktøj på Mac: tale til tekst på dansk med en AI-model, der kører lokalt på maskinen. I dag kører en Windows-version i daglig drift hos en betalende kunde, en byggerådgiver i Nordjylland.
Cases og citater står uden navn. Jeg offentliggør ikke, hvem der har svaret hvad, og kun svar, hvor kunden har sagt ja til, at anbefalingen må bruges offentligt, står her.
FAQ
Spørgsmål jeg ofte får
Hvad koster en AI-workshop?
Fra 6.000 kr. ekskl. moms plus kørsel efter statens takst. En workshop varer mellem 3 og 8 timer hos jer med maks. 15 deltagere, og vi aftaler længden ud fra, hvad I skal nå.
Hvorfor maks. 15 deltagere?
Fordi alle skal arbejde med deres egne opgaver og have hjælp undervejs. Er I flere end 15, holder jeg i stedet et inspirationsoplæg, hvor jeg fortæller og viser, og hvor der ikke er nogen øvre grænse for antallet.
Skal vi kunne noget på forhånd?
Nej. Jeg hjælper både dem, der aldrig har prøvet AI, og dem, der er klar til at bygge agenter selv.
Skal alle deltagere have købt adgang til et AI-værktøj først?
Nej. Har I allerede valgt et værktøj, arbejder vi i det. Har I ikke valgt endnu, præsenterer jeg værktøjerne hos jer og viser, hvad der reelt adskiller ChatGPT, Claude og Mistral. Så kan I træffe valget bagefter på et oplyst grundlag i stedet for at binde jer, før I har set dem. Vil I se de samme opgaver løst i flere værktøjer ved siden af hinanden, kan vi lægge det ind i en intro-workshop.
Hvad betyder AI-adoption i praksis?
AI-adoption er dét, der afgør, om pengene var givet godt ud: bliver værktøjet brugt i hverdagen, når jeg er kørt hjem igen? En workshop åbner døren. Adoptionen sker først, når opgaverne stadig bliver løst på den nye måde tre måneder senere. Derfor måler jeg tilfredshed og tidsbesparelse efter hvert forløb, og derfor findes der undervisningsmoduler og et abonnement, så I kan holde fast i det, I lærte.
Hvad går deltagerne hjem med?
Løsninger på deres egne opgaver, ikke noter. Vi arbejder i jeres egne mails, tilbud, rapporter og planer, så det, I bygger på dagen, virker mandag morgen. Til gengæld lover jeg ikke, at I går hjem med en færdigbygget GPT eller agent. En workshopdag rækker til at vise, hvad de kan. Skal der bygges, er det et byg-det-selv-forløb.
Kører du i hele landet?
Ja. Jeg holder til i Nordjylland og kører i hele landet. Kørsel afregnes efter statens takst.
Næste skridt
Book et gratis afklaringsmøde
30 minutter online eller i telefonen. Vi finder sammen én konkret opgave, AI kan løse hos jer. Jeg siger ærligt til, hvis AI ikke er svaret.