AI-konsulent & underviser & problemløser · Nordjylland

Hands-on AI. I jeres egne opgaver.

Jeg hedder Nicolai Klinge. Jeg lærer virksomheder at bruge AI i deres egne arbejdsgange. Mine spidskompetencer er OpenAI- og Claude-platformene, og jeg hjælper både dem, der aldrig har prøvet AI, og dem der er klar til at bygge agenter selv. I mine kundeundersøgelser sparer alle mine kunder mindst 40 % af tiden på de opgaver, jeg hjælper dem med.

30 minutter. Ingen forpligtelser. I får en ærlig vurdering.

Nicolai Klinge på scenen under et oplæg om AI. Billedet er skabt med AI.
88NPS i mine kundeundersøgelser
5,9/6i tilfredshed med både produkt og undervisning
100 %oplever højere kvalitet i deres arbejde

Derfor virker det

Tre ting jeg gør anderledes

Jeres opgaver, ikke demoer

I arbejder med jeres egne mails, tilbud, rapporter og planer. I går fra bordet med løsninger, der virker mandag morgen. Ikke med noter.

Jeg bygger selv

Prompts, skills, automationer, workflows og agenter. Jeg bygger dem hver uge og bruger dem selv i min egen forretning. Derfor underviser jeg i det, der virker i praksis. Ikke i teori.

Målbar effekt

Efter hvert forløb måler jeg tilfredshed og tidsbesparelse i en kundeundersøgelse. Det er de tal, I ser her på siden.

Nicolai Klinge holder oplæg med mikrofon foran en skærm. Billedet er skabt med AI.

40 %

af tiden sparet, som minimum. Det gælder hver eneste af mine kunder på de opgaver, vi har arbejdet med.

Produkter og priser

Vælg det, der passer til jeres hverdag

Mest efterspurgt

AI-workshop

  • 3 til 8 timer hos jer med maks. 15 deltagere, så jeg når rundt til alle
  • Alle arbejder hands-on med egne opgaver
  • I bruger de værktøjer, I allerede har: ChatGPT eller Claude
  • Jeg måler tilfredshed og tidsbesparelse efter hvert forløb
Fra 6.000 kr.ekskl. moms plus kørsel efter statens takst Læs mere om AI-workshop Book et gratis afklaringsmøde

AI-undervisning for teams

  • Moduler på 3 timer for hold på op til 8 medarbejdere
  • Praksisnær træning i jeres egne arbejdsgange
  • Forløb med 3 moduler og opfølgningsmåling: 16.500 kr.
  • Abonnement: fast månedligt modul og support imellem, 4.500 kr. pr. måned — ingen binding; opsigelse løbende måned plus én
6.000 kr. pr. modulop til 8 medarbejdere, svarer til 750 kr. pr. medarbejder · ekskl. moms Læs mere om AI-undervisning Book et gratis afklaringsmøde

AI-rådgivning

  • Analyse af jeres arbejdsgange og muligheder
  • Konkret køreplan: hvad, hvordan og i hvilken rækkefølge
  • Oplæring, så I selv kan køre videre
  • 1:1 AI-sparring for ledere til samme timepris
1.500 kr. pr. timefysisk hos jer · ekskl. moms · online rådgivning efter aftale Læs mere om AI-implementering Ring direkte på 60 53 55 72

Jeres eget AI-værktøj

  • Personlig GPT: skræddersyet GPT med oplæring, fra 6.000 kr.
  • Skræddersyet AI-agent: et rigtigt værktøj bygget til jeres arbejdsgang
  • Byg det selv: jeg bygger værktøjet sammen med jer og lærer jeres medarbejdere at bygge videre på det selv med professionelle AI-udviklingsværktøjer som Claude Code og Codex
  • I ejer både værktøjet og kompetencen
Fra 10.000 kr.byg-det-selv-forløb, endelig pris efter afklaringsmøde · Personlig GPT fra 6.000 kr. Fortæl mig om jeres idé

Inspirationsoplæg om AI

Formatet til den store forsamling. Her fortæller, viser og inspirerer jeg. Deltagerne arbejder ikke selv, og derfor er der ingen øvre grænse for, hvor mange I er. Skal folk have hænderne i det og bygge noget på dagen, er det en workshop, og så er loftet 15.

  • Typisk 60 minutter hos jer
  • Konkrete eksempler fra virkelige opgaver, ikke teori
  • Live-demo af det, jeg selv bruger i hverdagen
  • Holdes for erhvervsnetværk, foreninger og personalemøder
1.000 kr.for oplægget · ekskl. moms plus kørsel efter statens takst Spørg om en dato

Cases

Fra skræddersyet GPT til færdigbygget AI-agent

AI-agent · Sport

Træningsagent til professionel atlet

Personlig træningsagent, der læser atletens egne sundhedsdata og hver uge leverer en færdig træningsplan. Leveret, betalt og bygget med samme metode, som jeg underviser i.

Personlig GPT · Ejendomsmægler

Salgsmateriale hurtigere og kvalitetssikret

Skræddersyet GPT til en ejendomsmæglerforretning. Den forbereder salgsmateriale, strukturerer beskrivelser og kvalitetssikrer teksterne i forretningens egen stil.

Personlig GPT · Fonde

Fonds-GPT til ansøgninger

Skræddersyet GPT, der analyserer fondes krav og holder den røde tråd gennem hele ansøgningen. Leveret til en virksomhed, der søger fondsmidler til et større projekt.

Eget værktøj · I drift hos kunde

HviskeNico: dansk diktering

Startede som mit eget værktøj på Mac: tale til tekst på dansk med en AI-model, der kører lokalt på maskinen. I dag kører en Windows-version i daglig drift hos en betalende kunde, en byggerådgiver i Nordjylland. Den slags værktøj lærer I selv at bygge i byg-det-selv-forløbet.

Fra kundeundersøgelserne

Det siger kunderne

"Nicolai havde forstået og forberedt mine udfordringer og de emner jeg ønskede at kende bedre. Det var både meget konkret og lavpraktisk."

Deltager, 1:1-forløb

"Det var meget inspirerende og har givet en dybere forståelse og ikke mindst nogle brugbare redskaber til hverdagen."

Virksomhed, AI-undervisning

"Han har udvist stor interesse og forståelse for vores behov og formået at omsætte vores idéer til en brugervenlig og effektiv løsning."

Virksomhed, Personlig GPT

"AI lettede arbejdet med at indsamle baggrundsviden, standardiserede statusudtalelserne og sikrede, at alle udtalelserne fik alle emnerne besvaret fyldestgørende."

Virksomhed, skræddersyet GPT

"Det har været det skridt, der har været nødvendigt at tage for ikke at drukne i administrative opgaver."

Deltager, AI-forløb

Citaterne er hentet ordret fra mine egne kundeundersøgelser. Kun svar, hvor kunden har sagt ja til, at anbefalingen må bruges offentligt, står her. Ingen navne, fordi jeg ikke offentliggør, hvem der har svaret hvad.

Sådan foregår det

Fire trin i et typisk forløb

Gratis afklaringsmøde

30 minutter online eller i telefonen. Vi finder sammen én konkret opgave, AI kan løse hos jer. Jeg siger ærligt til, hvis AI ikke er svaret.

Skræddersyet plan

I får et personligt tilbud med indhold, pris og datoer, tilpasset jeres branche og jeres opgaver.

Leverance hos jer

Workshop, undervisning eller værktøj. Altid hands-on, altid i jeres egen hverdag og jeres egne systemer.

Opfølgning og måling

Kundeundersøgelse efter forløbet, opfølgning på jeres fremdrift og support, når I har brug for det.

Om Nicolai

Fra håndboldbanen til jeres arbejdsgange

Jeg har spillet håndbold professionelt i mere end 15 år. Det blev til år i Holland, et kort ophold i Bundesligaen og senest en sæson i New York Athletic Club, hvor jeg var anfører på holdet. I maj 2026 vandt klubben US Open Championships, og jeg kom hjem fra New York med guldmedaljen i lommen.

Sporten er stadig dét, der forklarer mig bedst. Jeg er atlet af mindset. Jeg træner, jeg måler, jeg retter til, og jeg møder op igen dagen efter.

AI kom ind i mit liv gennem sporten. Jeg boede i Holland som professionel og skulle lære hollandsk. Jeg brugte AI til det og faldt i hullet. I dag er jeg uddannet i anvendelse af kunstig intelligens fra UCN med topkarakteren 12, og jeg har en professionsbachelor med idrætsprofil.

Ved siden af banen har jeg ledet. Først som daglig leder i Fortuna Hjørring, siden som CEO og sportschef i Elitesport Vendsyssel. Det blev til mere end ti år med at få mennesker til at flytte sig. Det er den samme opgave i dag, bare med andre værktøjer.

Jeg er træner, ikke leverandør af rapporter. Jeg står ved siden af jeres medarbejdere, til de kan selv. Jeg finder de opgaver, der stjæler jeres timer, og bygger en løsning, I selv kan bruge bagefter. Jeg sælger tid.

Og jeg bygger selv, hver uge. Prompts, skills, automationer og agenter. Dansk tale til tekst, en træningsagent til en professionel atlet, sundhedsværktøjer med indbyggede sikkerhedslag. Så når jeg underviser i AI, er det noget, jeg har studeret og selv testet i virkeligheden.

Illustration: Nicolai Klinge som håndboldspiller til venstre og som AI-underviser til højre. Illustrationen er skabt med AI.
Nicolai Klinge underviser foran en skærm. Billedet er skabt med AI.
Nicolai Klinge på scenen foran en fuld sal

Ofte stillede spørgsmål

Svar på det, I typisk spørger om

Hvad koster en AI-workshop?

Hos mig fra 6.000 kr. ekskl. moms plus kørsel. En workshop varer mellem 3 og 8 timer hos jer, og vi aftaler længden ud fra, hvad I skal nå. Der er maks. 15 deltagere, fordi alle skal arbejde med deres egne opgaver og have hjælp undervejs. Er I flere, holder jeg i stedet et inspirationsoplæg. Prisen står her på siden, så I ved, hvad det koster, før vi taler sammen.

Hvad koster AI-undervisning pr. medarbejder?

Et modul på 3 timer koster 6.000 kr. ekskl. moms for et hold på op til 8 medarbejdere. Det svarer til 750 kr. pr. medarbejder ved fuldt hold. Et forløb med 3 moduler koster 16.500 kr., og et månedligt abonnement med fast træning og support koster 4.500 kr. pr. måned. Abonnementet har ingen binding; opsigelse løbende måned plus én.

Vi er 30 i vores netværk. Kan vi få en workshop?

Ikke som workshop. Loftet på 15 deltagere er der, fordi jeg skal nå rundt til alle, dele opgaver ud og hjælpe undervejs. Det kan jeg ikke med 30 i lokalet. Til den slags forsamlinger holder jeg et inspirationsoplæg om AI på typisk 60 minutter. Her fortæller og viser jeg, og deltagerne får konkrete eksempler med hjem. Oplægget koster 1.000 kr. ekskl. moms plus kørsel. Vil I bagefter arbejde hands-on, deler vi jer op i hold på maks. 15.

Stiller EU AI Act krav om AI-kompetencer hos vores medarbejdere?

Ja. Artikel 4 i EU's AI-forordning har været gældende siden 2. februar 2025. Virksomheder, der udbyder eller bruger AI-systemer, skal tage skridt til at understøtte medarbejdernes AI-kompetencer. Der er ikke fastsat et bestemt niveau, men pligten gælder, og siden 2. august 2026 fører de nationale markedsovervågningsmyndigheder tilsyn med den. Et dokumenteret undervisningsforløb er en konkret måde at vise, at I arbejder med kravet. Kilde: EU-Kommissionen om AI-kompetencer.

Skal vi have tekniske forudsætninger?

Nej. Jeg starter i jeres hverdag og i de værktøjer, I allerede har adgang til: ChatGPT eller Claude. Vil I prøve et europæisk alternativ, introducerer jeg jer gerne for Mistral. Ingen it-projekter og ingen nye systemer.

Hvor kommer du ud, og kan det foregå online?

Jeg holder til i Nordjylland og kører ud i hele landet. Rådgivning og 1:1-forløb kan også foregå online. Det aftaler vi fra opgave til opgave.

Kan vi få vores eget AI-værktøj?

Ja. Det starter ved en personlig GPT fra 6.000 kr. Et byg-det-selv-forløb starter ved 10.000 kr., og den endelige pris afhænger af omfanget, som vi afklarer på et gratis møde. Jeg bygger værktøjet sammen med jer og lærer jeres medarbejdere at vedligeholde og videreudvikle det selv. Så ejer I både værktøjet og kompetencen.

Næste skridt

Book et gratis afklaringsmøde

30 minutter, online eller i telefonen. I fortæller om jeres hverdag, og jeg peger på den første opgave, AI kan løse hos jer. I får min ærlige vurdering af, om det kan betale sig. Ingen forpligtelser.

Vil du hellere ringe eller skrive? Jeg svarer selv. 60 53 55 72 · nicolai@aikonsulenten.dk

Kalenderen viser kun tidspunkter, hvor jeg reelt er ledig.